Vi ser kontakt som indgangsvinklen til alt samarbejde. Når vi gerne vil i kontakt med heste, må vi som udgangspunkt være i kontakt med os selv. Vi må lære at være tilstede med præcis den, vi er. Hvis vi prøver at forstille os og lade som om, vi f.eks er ovenpå og glade, mens vi i virkeligheden er trætte og lidt triste, så mister vi troværdigheden. Hestene ser bag om vores facade og forholder sig til det, de mærker inde fra os.

Når vi står ved og giver udtryk for, hvordan vi har det i nuet, kan vi afstemme vores aktiviteter med hesten, så vi ikke presser processen ud, hvor vi i virkeligheden ikke magter at være. Vi kan med autenticitet åbne os for den mængde af informationer, som vi lige nu er i stand til at arbejde med. Vi kan sanse både indre og ydre stimuli og åbne op for flere forskellige måder at kommunikere med hesten på.