Med hesten som ressource 5
– Kraft og livsenergi
Du køber adgang til modulerne her.
Mange mennesker har oplevet at have mistet deres kraft. Derfor lægger vi vægt på at få en bredere forståelse af begrebet kraft. Vi lærer at udfolde og brug naturens elementer i leg og kommunikation med hesten.
Vi har alle en personlig kraft, som gennemstrømmer os. En kraft, som vi bruger og kender og som ligger først for. Det er dog ikke altid hensigtsmæssigt at bruge den samme kraftressource i alle situationer.
På kurset introducerer vi til forskellige kraftressourcer, som vi vil kunne lade os inspirere af i vores dagligdag og i vores omgang med hestene. Vi lader os inspirere af naturens elementer: Jord, ild, luft og vand, og vi vil i samspil med hestene forstå vigtigheden af at kende alle 4 elementer for at kunne sætte dem i spil på rette tidspunkt.
Når vi står overfor forskellige udfordringer med os selv eller vores heste, giver vi ofte vores kraft væk i forsøget på at løse en udfordring. Når vi lærer naturens kræfter at kende, vil vi i højere grad kunne finde modet til at blive stående i os selv og vide hvilken kraft, der er brug for i de enkelte øjeblikke.
Dette perspektiv og arbejdet med kraft er essentiel, for at få erfaring med at kunne stå i sig selv.
Undervisere
Vi er to undervisere på alle moduler. Mayanne Florman og Dorte Christiansen.
Udstyr
Hvordan bruger vi forskelligt udstyr, hvad er hensigten med det, og hvad er kraften i hvert hjælpemiddel. Du vil blive taget igennem forskellige simuleringer, så du kan få en fornemmelse for det udstyr, du selv bruger, i forbindelsen med din hest.
Vil du være vært for et modul hjemme hos dig, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig på marianne@florman.dk
Praktisk
På kurset er der både teori, praksis med hest, individuel undervisning med hest og simuleringsøvelser.
Vi bærer mikrofon så alle kan høre, når vi er på banen.
Der er mulighed for selv at lege videre med hestene om aftenen eller ride ture i området.
Ved 100% deltagelse på kurset afsluttes det med certifikat.
Kurset består primært af arbejde fra jorden.
Pris
Priserne på 2 dages modul:
Pris pr. deltager med hest kr. 3.200,-
Pris pr. deltager uden hest kr. 1.600,-
Du køber adgang til modulerne her.
Som tilskuer deltager man på lige fod med deltagere med hest.
Ved kurser på Møn: Hvis du ikke medbringer egen hest, kan du leje en af mig. Det koster 200 kr. pr. dag og aftales på forhånd.
Der er mulighed for at tilkøbe overnatning på fælles værelser i hus i nærheden. Skriv til marianne@florman.dk
Ved kurser i Give: Hvis du ikke medbringer egen hest, kan du leje en hest af Anita. Det koster 200 kr. pr. dag og aftales på forhånd. (der er 4 heste til rådighed)
Du skal selv finde overnatning i nærheden.
Dato og sted
Se planlagte moduler i min kalender