Beskrivelse
Voksencamp
Ønsker du at bruge nogle dage i august på at fordybe dig i samværet, kontakten og nærværet med din hest? Og samtidig få nogle fantastiske oplevelser med din bedste hesteven?
Marianne Florman og Mathilde Denning afholder i år en camp for voksne, der ønsker at være med deres hest på en anden måde, og som vil have tiden og rummet til at fordybe sig sammen med andre ligesindede. På campen vil vi hver dag undervise dig med din hest, i netop det du og din hest har lyst til at arbejde med. Vi vil undervise i True Lead principper, lege med intuition og telepatiske værktøjer, og samtidig sørge for at skabe fantastiske oplevelser med hestene.
Måske skal vi sover under stjernerne eller i eget telt, ellers er der fælles soverum indendørs. Vi skal da også bade i havet med hestene ikk? Der er rig mulighed for leg og hygge eller rideture i den skønne natur morgen og aften. Derudover vil vi dykke ind i emner som nærvær og meditation, ligeværd, selvudvikling med hestene som vejvisere og hvordan vi kan bruge telepati i hverdagen.
På campen har vi fokus på, hvordan vi skaber en god relation med hesten, opbygger en subtil kommunikation, Alle dage vil der være teori, simuleringsøvelser og individuelle sessioner med dig og din hest. Vi vil have fokus på vore tanker og syn på os selv – og vores hest – og dermed skabe grobund for at udvikle os selv og relationen med vores hest. Så vi kommer hjem med dybere indsigter og viden om, hvordan vi arbejder videre derhjemme.
- pris 5500 kr. (incl. forplejning og overnatning for dig og din hest)
- Telepati, selvudvikling og træning
- Praksis, meditation med hest, telepati i hverdagen, løse træningssituationer i hverdagen, oplevelser, mad + overnatning inkluderet.
- Datoer: 11-14 august
(ankomst med din hest den 10/8 efter 16)
(slut den 14 august senest kl. 16)
Praktisk i forhold til hest:
Du og din hest kan enten få sin egen fold. Er I flere på ophold sammen, og har heste der er vant til at gå sammen, kan de få en fælles fold. Der er wrap til rådighed efter behov.
Hvis du ikke selv har mulighed for at have hest med, kan du låne en på stedet, til at deltage i undervisning og samvær.
Indkvartering:
Du indkvarteres med de andre deltagere i separat hus lidt nede ad vejen, tæt ved havet. Du er også velkommen til at medbringe eget telt eller sove under dark sky.
Der er adgang til køkken og bad.
Vi står for al forplejning. Der er køkken både i huset og på kursusstedet, hvor vi tilbereder og spise vores måltider. Det vi fortrinsvis være vegetarisk mad. Hvis du har særlige allergier, skal du selv sørge for at kunne dække dig ind.
Ridebane:
Der er ridebane 20×60 m, hvor vi holder kurset, men der vil også være mulighed for at lege på lidt større arealer.
Ridning i naturen:
Lige ned ad gaden har vi adgang til stranden , og den skønneste natur, her kan vi ride og soppe med vores heste i sol op- eller nedgang!!!!
Har du spørgsmål til stedet skal du henvende dig til Marianne@florman.dk
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.