Beskrivelse
Kursus ved Claus Toftegaard; Eksamineret træner – human- og dyrefysioterapeut samt akupunktør.
Forudsætning for deltagelse: Dette kursus er åbent for alle.
Kurset er også en del af Uddannelsen til Rideterapeut Med Hesten som Guide som udbydes af Horse & Humanship v/Marianne Florman og Dorte Christiansen.
Om kurset
Claus Toftgaard er anerkendt for sin høje faglige ekspertise både som human fysioterapeut, dyre fysioterapeut og akupunktør, som han især bruger til at sætte fokus på samspillet mellem hest og rytter. Claus sætter hestevelfærden først, og guider os til at stole på vores intuition, føling og fornemmelse, når vi er sammen med hestene. Han guider os til at få en klar fornemmelse af egen krop og dens indvirkning på hesten. Hvor er det f.eks. hensigtsmæssigt at have sit tyngdepunkt, for ikke at forstyrre hestens balance?
I løbet af kurset gennemgår Claus anatomien på en måde, hvor du får indsigt i, hvordan hestens bevægelser begrænses eller frigøres af rytteren, hvordan rytterens ridning påvirker hesten fysisk og psykisk.
Dorte og Marianne vil i løbet af dagene sætte Claus’ viden i relation til de udfordringer menneskene bliver opmærksomme på, ved at spotte det i hestens fysik og adfærd.
Claus har plads til 8 ekvipager, som han tester og arbejder med i små grupper. I grupperne bliver deltagerne trænet i egen sansning og intuition, hvor man lærer at spotte både hest og rytter for udfordringer og kvaliteter. Herunder vil Claus også komme med relevant vejledning til metoder til at hjælpe ekvipagen tilbage i balance.
Begge dage undervises der teoretisk og praktisk med ekvipagerne.
OBS! Du behøver ikke at medbringe egen hest, vi anvender hestene her på Ellevegården; True Lead Academy.
Du kan læse meget mere om Claus på hans hjemmeside: www.claustoftgaard.dk
Praktisk:
Kurset afholdes hos Ellevegården; True Lead Academy, Rytsebækvej 11, 4780 Stege
Dato: 5.-6. september 2018
Mødetid: Kl. 9.00 -16.30 begge dage
Pris: kr. 3.200,-
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.