Trailer
Når vi leger med trailer, er det vigtigt at forstå, at det altid handler om kommunikation og aldrig om traileren i sig selv. Heste er fra naturen klaustrofobiske flugtdyr, der har brug for at kunne komme væk, hvis der opstår en fare. Derfor kræver det ultimativ tillid fra hesten at lade sig køre i en trailer. Men når du er i stand til at være tillidsvækkende, autentisk, rolige, sikker og klar i din kommunikation, vil hesten have nemt ved at forstå din intention.
Mange har en forudtaget mening om, at heste er stædige eller ugidelige, når de ikke vil gå op i traileren. Men på denne workshop vil du lære at se og forstå, hvad hesten kommunikerer til dig.
Når vi leger med trailer vil du opdage, hvordan ganske små detaljer i vores kommunikation bliver af største vigtighed. Din lethed, åbenhed og vores evne til at vise vejen, bliver styrket i denne workshop.
Mange mennesker og/eller heste har igennem livet haft udfordrende oplevelser med traileren. Det vil vi i denne workshop nænsomt tage hånd om. Der vil være fokus på at finde ro, harmoni, afslapning og tillid hele vejen fra første hov på rampen til rampen lukkes.
Workshoppen vil bestå af teori, simuleringsøvelser og masser af praktiske øvelser med heste, der er vant til at gå i trailer. Selvom du vælger at have egen hest med, vil du stadig have mulighed for at afprøve alle teknikker på heste, der ikke er bange for at gå i trailer.
Praktisk
På kurset er der både teori, praksis mes hest, individuel undervisning med hest og simuleringsøvelser.
Jeg bærer mikrofon så alle kan høre, når vi er på banen.
Der er mulighed for selv at lege videre med hestene om aftenen eller ride ture i området.
Ved 100% deltagelse på kurset afsluttes det med certifikat.
Kurset består af jordarbejde.
Jeg arbejder med stick, reb og rebgrimer, og hvis du ikke selv har med, kan du låne tov og rebgrime af mig på dagen.
Adgangskrav: Afslutning af Lead 1 og Lead 2 online eller fysisk kræves for adgang til dette kursus.
Pris
Priserne på 2 dages workshop:
Pris pr. deltager med hest kr. 3.200,-
Pris pr. tilskuer kr. 1.600,-
Deltager du med hest, kan du få en tilskuer med for kr. 1.200,- (send mig en mail på marianne@florman.dk for at aftale nærmere).
Som tilskuer deltager man på lige fod med deltagere med hest.
Ved kurser på Møn: Hvis du ikke medbringer egen hest, når kurset afholdes på Møn, kan du leje en af mig. Det koster 200 kr. pr. dag og aftales på forhånd.
Der er ikke mulighed for at overnatte på stedet. Der findes flere B&B i nærheden, hvor du selv skal booke dig ind.
Vil du være vært for en workshop, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig på marianne@florman.dk eller via kontaktsiden.
Dato og sted
Se mine planlagte Kontakt kurser under mine events.
Dette kursus vil også udkomme som et online-kursus snarest!