Kraft
Hvis du er blevet mere nysgerrig på dine lead kvaliteter og gerne vil udvikle dig selv og din relation til heste og mennesker, har brug for at lære mere om din egen kraft og den kraft, der er i verden, som du kan kontakte og lege med, så er dette kursus for dig.
Vi har alle en personlig kraft i os, som vi må lære at kende for at kunne stå i vores egen indre lead. Vi har alle sammen en kraft, som vi bruger og kender og som ligger først for, men det er ikke altid hensigtsmæssigt at bruge netop denne kraft i alle situationer. På kurset vil du blive introduceret til naturens kræfter, som du vil kunne lade dig inspirere af i din dagligdag og i din omgang med hestene. Når vi står overfor forskellige udfordringer med os selv eller vores heste, giver vi ofte vores kraft væk i forsøget på at løse en udfordring i stedet for at blive stående i vores egen kraft.
“Det jeg har fået ud af kurset er at finde ind til mit hjerte. Prøve på at være den jeg i virkeligheden er, tænde mit lys og lade det skinne.”
Når du lærer naturens kræfter at kende, vil du i højere grad finde mod til at blive stående i dig selv og vide, hvilken kraft der er brug for i de enkelte øjeblikke. På kurset vil du lære om naturens elementer jord, ild, luft og vand, og du vil i samspil med hestene forstå vigtigheden af at kende alle 4 elementer for at kunne sætte dem i spil på rette tidspunkt.
De fire elementer
Som udgangspunkt har vi alle 4 elementer tilgængelige, så kunsten er at vide, mærke og fornemme intuitivt, hvordan vi kan bruge disse kræfter i samspil med hesten.
Når vi er sammen med heste, har vi altid brug for jord-elementet. Som lead vil du eksempelvis altid have brug for ildelementet for at kunne placere din fase 4 med kærlighed og kraft. Som ligeværdig partner med hesten, vil du eksempelvis have brug for vandelementet til at kunne følge og forstå den aktuelle situation. Luftelementet har vi blandt andet brug for til at skabe kommunikation og lethed.
Når elementerne er leget igennem, vil du integrere dem igennem legen med kontakt, personligt rum, åbne/lukke space, faser, timing, udstyr og afspændthed i kroppen. Igennem kurset vil du blive opmærksom på, hvor i kroppen du giver slip på din kraft og hvor i kroppen du modtager kraft. Du vil få en langt større bevidsthed på din egen kraft i relationen til din hest. I stedet for at finde ud af noget vil du på kurset lære at finde ind i noget, og kunne finde læring i udfordringer fremfor at blive fastlåst.
Praktisk
På kurset er der både teori, praksis mes hest, individuel undervisning med hest og simuleringsøvelser.
Jeg bærer mikrofon så alle kan høre, når vi er på banen.
Der er mulighed for selv at lege videre med hestene om aftenen eller ride ture i området.
Ved 100% deltagelse på kurset afsluttes det med certifikat.
Kurset består af jordarbejde.
Jeg arbejder med stick, reb og rebgrimer, og hvis du ikke selv har med, kan du låne tov og rebgrime af mig på dagen.
Adgangskrav: Afslutning af Lead 1 online eller fysisk kræves for adgang til dette kursus.
Vil du være vært for en workshop, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig på marianne@florman.dk eller via kontaktsiden.
Pris
Priserne på 2 dages workshop:
Pris pr. deltager med hest kr. 3.200,-
Pris pr. tilskuer kr. 1.600,-
Deltager du med hest, kan du få en tilskuer med for kr. 1.200,- (send mig en mail på marianne@florman.dk for at aftale nærmere).
Som tilskuer deltager man på lige fod med deltagere med hest.
Ved kurser på Møn: Hvis du ikke medbringer egen hest, når kurset afholdes på Møn, kan du leje en af mig. Det koster 200 kr. pr. dag og aftales på forhånd.
Der er ikke mulighed for at overnatte på stedet. Der findes flere B&B i nærheden, hvor du selv skal booke dig ind.
Dato og sted
Se mine planlagte Kraft kurser under mine events.
Dette kursus vil også udkomme som et online-kursus snarest!