LEAD 1

Vejen til hestens hjerte – og dit eget!

Kurset er grundstenen i min virksomhed. Det er herfra, alting er vokset.

Det er kurset for dig, der ønsker at finde vejen til din hests hjerte og undervejs lære en masse om dig selv.

Det er her, du lærer at kommunikere med din hest og arbejde med intention, energi og kropssprog. Det er her, jeg hjælper dig med at finde forbindelsen mellem dig og din hest. Hvor jeres samspil er i centrum, og hvor I bliver undervist lige netop der, I er lige nu!

Vi arbejder som udgangspunkt fra jorden med fokus på samspil, ligeværd og kommunikation, men du kan komme med alle temaer, og jeg vil forsøge at flette det ind.

”Jeg kom på True Lead Academy for at få redskaber til at håndtere heste, men jeg opdagede undervejs i forløbet, at jeg selv er redskabet

Citat af Lene Sook AndersenTrue Lead uddannet

Når heste og mennesker mødes
Du vil lære hvordan heste er i verden, og hvordan mennesker er i verden. Du vil forstå vores forskelle og ligheder, og hvordan vi kan mødes i det 3. Univers.

Du lærer om hestens flokstruktur – lead, dominant og passiv – og du lærer hvordan kvaliteterne fra dem hver især er unikke, og hvordan vi som mennesker kan lede efter nogle af hestens kvaliteter i os selv.

Lead-hesten er den autentiske leder, som kan sidestilles med det vi i psykologisk forstand vil italesætte som højt selvværd. Når vi er sammen med hesten, vil vi forsøge at finde vores egne lead-kvaliteter. Vi vil lede efter autenticitet, troværdighed, tillid, kærlighed og kraft.

Kommunikation
Du lærer om de 4 faser i kommunikationen med hesten. Faserne er idé/tanke, energi, kropsprog og berøring. Du lærer vigtigheden af hver enkelt fase.

Du lærer at arbejde med dit eget personlige rum, og forstå hvordan vi kommunikerer i og med det. Du vil se, hvordan du kan kommunikere med hesten igennem dit personlige rum.

Du vil også lære at læse hesten, og forstå hvad den prøver at fortælle dig. Du lærer at se hestens kropssprog som et udtryk for en måde at kommunikere på, som et forsøg på at skabe harmoni i dig og i omgivelserne. Du vil få afmonteret dine forestillinger om hesten med tillagte menneskelige værdier såsom utålmodig, uopdragne og frække.

Forbindelse
Du lærer at finde vej til forbindelse. Der findes et utal af måder, at finde forbindelse til din hest, og du vil lære om forbindelse igennem energi, rytme, kropskontakt, bevægelse og intuition.

I denne kontakt vil du ikke kunne undgå at møde dig selv, med de ridser og skrammer livet har givet dig vil du forstå, at hesten er dit personlige spejl. Derved fører vejen til hestens hjerte også til din egen personlige udvikling.

Udstyr
Hvordan bruger vi forskelligt udstyr, hvad er hensigten med det, og hvad er kraften i hvert hjælpemiddel. Du vil blive taget igennem forskellige simuleringer, så du kan få en fornemmelse for det udstyr, du selv bruger, i forbindelsen med din hest.

Praktisk: 
På kurset er der både teori, praksis med hest, individuel undervisning med hest og simuleringsøvelser.
Jeg bærer mikrofon så alle kan høre, når jeg er på banen.
Der er mulighed for selv at lege videre med hestene om aftenen eller ride ture i Møns smukke natur.
Ved 100% deltagelse på kurset afsluttes det med certifikat.
Afslutning af Lead 1 online eller fysisk giver adgang til Lead 2.
Kurset består primært af arbejde fra jorden.
Dette kursus vil også udkomme som et online-kursus snarest!

Pris
Priserne når jeg afholder kurser hos mig på Møn:
Pris pr. deltager med hest kr. 1250,- pr. dag.
Pris pr. deltager uden hest kr. 500,- pr. dag
Deltager du med hest, kan du få en tilskuer med for kr. 350,- pr. dag.

Priser når jeg afholder kurser på andre matrikler:
Pris pr. deltager med hest kr. 1600,- pr. dag.
Pris pr. deltager uden hest kr. 500,- pr. dag
Deltager du med hest, kan du få en tilskuer med for kr. 350,- pr. dag.

Hvis du ikke medbringer egen hest, når kurset afholdes på Møn, kan du leje en af mig. Det koster 100 kr. pr. dag
Som tilskuer deltager man på lige fod med deltagere med hest.
Deltager du med hest, kan du få en tilskuer med for kr. 350,- pr. dag.
Der er mulighed for at overnatte når kurset afholdes på Møn. Dette koster 150 kr. pr. overnatning. Ellers findes der B&B i nærheden.