Hestene

Jeg elsker heste! Jeg elsker at lege med heste, og jeg elsker at forstå heste! Se for eksempel videoen her: Jeg elsker at lege med heste

Når jeg leger med hestene, udvikler jeg mine sanser, og det giver mig øget forståelse for mig selv og den måde, jeg kommunikerer på. Hesten er simpelthen et fantastisk redskab til personlig udvikling. De lærer mig om empati, tålmodighed, lederskab, fokus og ikke mindst om nuets kraft!

Udover min Welsh Cob, Sir Victor, som på rejsen har været med til at åbne mit hjerte, viser islandske Sikill mig, hvordan man leder en flok. Ponyen Lucky Luke har hjulpet  min datter med at lære at ride og omgås heste. Shetlænderen Pinnochio viser os alle, hvordan man er en tro væbner. Islænderen Hrimfaxi minder mig så meget om min første pony Peter Pan, og han får mig til at mærke min barndoms længsel efter heste. Vallakken Sølvi, der er mit første føl efter min hoppe Tinna, har hengivent ladet mig være en del af flokken, siden han kom til verden i sommeren 2011. Islænderen Flammen, er sensitiv og hjælper mig med at være langsom og rolig. Bjørk er også islandsk, kærlig og omsorgsfuld, samtidig med at hun spyr ild, hvis ikke hun møder en lead!

Lad mig nu med dybfølt glæde præsentere mine skønne legekammerater.

Sir Victor fra 1995 er min smukke Welsh Cob, som jeg tidligere red jagter på. Han er en dygtig springhest og en sand ven, der elsker at lege. Han kan være vanskelig at dæmpe, når han bliver stresset, men når han finder tillid og ro omkring sig, finder han det også i sig selv! Sir Victor har været en stor udfordring, fordi han på den ene side gerne ville lege og på den anden side ikke kunne finde ro i sig selv. Men da jeg fandt vejen til hans hjerte, forandrede han sig markant og blev en hengiven ven og fantastisk legekammerat.

Islænderen Sikill er fra 1993. Han er flokkens overhoved og en fantastisk pap-far for Tinnas søn Sølvi. Sikill er en meget venlig og villig hest, der med stor udstråling bedårer både hopper og kvinder. En rigtig charmetrold. Desværre blev han halt i 2011 og ikke spået lange udsigter af dyrlægen. Heldigvis fik jeg besøg af Peter Tregloan, der fandt ud af, at han havde skadet sin venstre skulder. Han fik en behandling og var 3 dage efter en helt anden hest. Vi bruger ham i dag som terapihest, hvor han stadig forbløffer med sit rolige væsen.

Sølvi blev beamet til jorden en smuk junimorgen i 2011. Han var det smukkeste lille hingsteføl, og flokken havde meget svært ved at holde sig fra ham. Han løb snart hurtigt rundt og viste sig at være både modig, adræt og meget nysgerrig.

Han blev efter alle kunstens regler vænnet til kontakt med mennesker og har prøvet det meste i sit første år. Se video.

At Hrimfaxi kom til mig, var helt uforklarligt. Jeg skulle ikke have flere heste og slet ikke en hvid islænder! Men hans ejer var syg og kunne ikke have ham mere. Efter kun at have set et billede, valgte jeg at hente ham. Jeg måtte være blevet skør! Men da vi mødtes, vidste jeg øjeblikkelig, hvorfor han skulle bo hos mig. Hele hans væsen mindede mig om min første pony Peter Pan. Det var jo derfor, han skulle hjem til mig. Og det kom han så – og samtidig lige ind mit hjerte! I dag kalder vi Hrimfaxi for healerhesten; han hjælper spontant andre mennesker og byder alle velkommen ved lågen.

I marts 2015 ankom min smukke islænder Flammen, med fødenavnet Sølvi. Det gik jo ikke rigtig, da her allerede var en hest med det navn. Tidligere ejer kaldte ham Guleroden om sommeren på grund af farven, men jeg synes, det er langt mere passende med Flammen, både pga. hans farve, men især hans temperament – der er nemlig fut i ham! Han kræver at være i hænder ofte, ellers mister han tilliden til mennesker. Han er en pragtfuld ridehest og meget sensitiv og følsom i terapisessioner.

Da jeg først besluttede mig for at skulle have hest igen, fik jeg to små shetlandsponyer fra et opholdssted, der skulle lukke. Pinocchio var den ene. Han er tro væbner for Sikill og viger ikke fra hans side. Vi kalder ham skyggen! Han er en stærk lille ven, men ikke ridbar, for han er meget eksplosiv. Han er ældste dreng i flokken, fra ca. 1987, og alligevel den, der har leget mest med Sølvi, da han var føl. Han siger om sig selv, at han er lille og stor og meget klog. Han har hjulpet mange mennesker i terapisessioner.

Lucky Luke kom til os i 2009, og han er min datters lærehest. Han er fra 1994, dartmoor/shetlandsblanding og en skøn ældre herre. Han finder sig ikke i hvad som helst og er derfor en god lærehest for Emma-Rose, der har høj energi og ikke altid ved, hvordan den påvirker omgivelserne. Det skal Lucky nok fortælle hende!
Se Emma-Roses første ridt på Lucky alene her.

Sidst ankomne er Miloh, hans rigtige navn er My Love & Gratitude. Miloh er en af de få Rocky Mountain heste, der findes i Danmark. Han ankom til mig som hingst, men det viste sig hurtigt, at han ikke magtede at være i sin krop som hingst. Han var stresset, havde ondt og kunne slet ikke finde sig selv, så jeg tog den store beslutning – for både ham og mig – at kastrere ham. Det er vildt at se, hvor meget kemi betyder! Miloh er nu en helt anden hest og langsomt ved at finde sig tilrette i flokken.

Bjørk, en islandsk hoppe fra 2009, var hos tidligere ejer på vej til slagteren. Hun var utilpasset i de flokke, hun gik i, og hun havde sparket et menneske. Hendes unge ejer skrev og bad mig om at redde hende. Nu er hun her i min dejlige flok og er en meget hengiven og bestemt dame.

R.I.P. Araberen Archapol kom i 2011. 17 år skulle han aflives eller sendes videre. Jeg besøgte ham og faldt pladask for hans milde sind og smukke øjne. Archapol fejlede absolut ingenting. Han havde ikke været redet i ti år, var stiv som et bræt, men glad for at blive beskæftiget. En dag sagde min veninde Ea, at hun syntes, vi skulle tage ned og besøge den araber, så vi kunne få lukket projektet – og så faldt hun pladask for ham! Aftalen blev, at jeg tog ham hjem, så skulle Ea nok ligge timerne i ham. I løbet af et halvt år fik han nok sul på kroppen til, at vi kunne ride ham. Vi tilvænnede ham langsomt igen, og han blev den skønneste skovturshest, indtil alderen indhentede ham.

R.I.P. Min smukke, islandske hoppe født i 1999 tog over regnbuebroen juli 2014 – alt for tidligt! Tinna var 7 år, da jeg købte hende. Vi var sjælevenner, og hun var min største læremester. Hun var en meget sensitiv hest og havde meget stærke lederegenskaber. Hun fik et smukt hingsteføl, Sølvi, en klar sommermorgen i 2011!

I flokken var Tinna leder, og hun forventede, at alle respekterede hende. Hun var en kærlig og tålmodig mor for Sølvi, og hun elskede at blive nusset og leget med af mennesker. Hun var meget sensitiv og derfor en god lærehest i arbejdet fra jorden for både nybegyndere og trænede. I Parelli-systemet bestod hun og jeg level 3 i alle savvies!

Ridningen var Tinnas store udfordring. Fordi hun var så sensitiv, reagerede hun på meget små anvisninger, og hun følte let, at man råbte af hende. Hun havde svært ved at magte sin egen høje energi og blev let hurtig på benene. Men på en tur i skoven ville hun gå gennem ild og vand med mig, for hun var både meget modig og stærk.